Menu

Kvartfinale nået i Vildbjerg Cup 2016

image
03. august 2016 kl. 07:53

HBK hold nåede til kvartfinalen i årets Vildbjerg Cup

Den 28.-31. Juli deltog et blandet hold fra forårets U11B og U12C i Vildbjerg Cup.

Holdet lagde ud med at slå første puljemodstander 6-0, den næste 1-0 og tabte den sidste puljekamp snævert med 0-1 mod de senere vindere af U12 rækken, Mariager.
16-dels finalen blev vundet 4-0 og 8-dels finalen 2-1. Desværre blev resultatet 1-1 i kvartfinalen sidste stop, da holdet måtte forlade Cuppen på reglen om færrest hjørnespark i kampen (modstanderen havde 1, HBK 0). "Nederlaget" blev ikke mindre ærgerligt af at HBK havde to skud på rammen, hvoraf det ene efter manges opfattelse gik ind.

Udover fodbold bød turen for de 10 drenge på masser af sjov i hoppeland, disco fest med skum og hygge i lejren.

Også de medrejsende forældre havde nogle hyggelige dage i Camp Hundige og der er stor enighed om, at turen skal gentages, gerne med nogle flere hold i 2017.

Super kæmpet drenge!

Mvh
Nicolas, Kenneth, Steffen & Anja

Luk