Menu

Bestyrelsesmøde oktober 2026

image Referat august 2026
22. oktober 2026 kl. 15:09

 

Dato: 19.10.2026

Tid: kl. 19:00

Sted: Hundige Boldklub Cafeen

Mødeleder: Peshko Khoshabroo

Referent: Mehmet Z. Dogru

Deltager: Peshko Khoshabroo, Kerim Duzgun, Kenneth Kronborg, Jesper Kjær Mehmet Z. Dogru, Inan Özcan, Saleh, Azaan og Frederik.

Afbud: Ingen

 

Referat

 

  1. Velkommen til Saleh, Azaan og Frederik fra Greve gymnasium.

Velkommen til 3 elever fra Greve Gymnasium

 

  1. Sidste nyt – Alle

Bestyrelsen har besluttet, at bannerne fremover kun må udlånes til foreninger og andre aktører i Greve Kommune. Ishøj IF har lånt bannerne i sidste uge, men fremover må de finde en løsning inden for deres egen kommune.

 

  1. Bestyrelsen og frivilliges arbejdsopgaver status – Mehmet

Opgaverne er fordelt, og Kenneth sørger for at lægge fordelingen på hjemmesiden

 

  1. Klubhåndbog – Mehmet

Klubhåndbogen er stadig under udarbejdelse. Der er fortsat nogle forhold, som skal afklares med kommunen.

 

  1. Status indendørs og kunstbaner i vintertiden – Kenneth

Alle tider er blevet fordelt. Der har været enkelte henvendelser, men alle er blevet håndteret og løst.

 

  1. Økonomi – Jesper

Bestyrelsen er blevet orienteret om den økonomiske status, og alt ser fornuftigt ud. Vi mangler dog fortsat en faktura fra Kaffe. Peshko kontakter dem for at følge op.

 

  1. Cafe – Inan

Alle kvitteringer og afregninger mellem caféen og kassereren er afsluttet. Caféen skal isoleres, og en håndværker kommer tirsdag den 20. oktober 2026.

 

  1. Graffiti – Mehmet.

Der er givet en status, og bestyrelsen har besluttet, at vi alligevel ikke ønsker langsiden i klubhuset.

 

  1. Status på børnefodbold – Kerim

Det går godt i børnefodboldafdelingen. Vi mangler dog stadig flere børn fra årgang 2021.

  1. Status på afslutningsfest – Alle, hvem gør hvad og status på pokal? Planlægning af arrangement

Følgende opgaver og aktiviteter er aftalt: Peshko bestiller pokaler og medaljer. Julegaverne vil være klar på dagen og håndteres af Poul Holm. Der afholdes en kagekonkurrence, hvor vinderen modtager en præmie. Kerim, Inan og Jan er dommere i kagekonkurrencen. Peshko bestiller en hoppeborg. Peshko sørger for popcorn og slushice. Inan sørger for højttaler og mikrofon. Inan har ansvaret for, at caféen er klar til arrangementet.

Arrangementet starter kl. 12.00 og slutter kl. 15.00.

 

  1. Aktivitetskalender – Mehmet

Besluttet at vi laver aktivitetskalender i fremtiden. Jesper har det tidligere materiale og sender det til Mehmet.

 

  1. Mål problematikken, status – Peshko.

Vi får ikke flere mål på nuværende tidspunkt, da kommunen ikke har budget til det.

 

  1. Håndtering af konflikt kampe – Mehmet

Sagen er blevet drøftet. Peshko har tidligere taget sagen op vedrørende kampen mod Brøndby +40.

 

  1. Status på julegaver – Peshko

Julegaverne til børnene er bestilt og vil være klar til uddeling ved årsafslutningen. Onsdag den 16. december 2026 uddeles julegaver til trænerne i klubhuset fra kl. 19.00 til 20.30. Inan sørger for æbleskiver.

 

  1. Status på hjemmeside

Kenneth har orienteret bestyrelsen om den aktuelle status., vi får snart ny hjemmeside.

 

  1. Samarbejde med GreveNord ift. forbedring af klubhus

Peshko orienterede kort om Greve Nord-projektet, som blandt andet omfattede en mulig renovering af klubhuet. Det har dog ikke været muligt at gennemføre renoveringen.

 

  1. Eventuelt – Alle

Inan foreslog i stedet at arrangere en fælles arbejdsdag med frivillige trænere, efterfulgt af en hyggelig aften. Arbejdsdagen planlægges til den 5. marts 2027. Mehmet udarbejder og udsender en invitation i det nye år

 

  1. Planlægge mødekalender resten af 2027 – Alle

Næste bestyrelsesmøde: mandag den 11. januar 2027 kl. 18.00. Generalforsamling: mandag den 15. februar 2027 kl. 18.00

Luk