Menu

Nyhedsbrev Juni 2023

image
15. juni 2023 kl. 07:21

Nyhedsbrev juni 2023

Sommerferien nærmer sig og des sidste kampe er afviklet i 8 og 11 mands.

Klubbens hold 1 senior endte med oprykning til serie 2 og det blev fejret efter sidste kamp mod naboerne fra Mosede Boldklub i sidste uge og med afsluttende komsammen i lørdags, hvorefter holdet gik på ferie.

Holdet starter op igen til den nye turneringsstart i serie 2 slut juli og venter nu spændt på hvem modstanderne bliver i den kommende turnering. Klubben siger tillykke med oprykningen.

Flere af klubbens hold har taget i mod tilbuddet om køb af privat kamptøj til favorable priser, så de fleste hold i dag har det. Nogle hold har endda også købt udebanesæt. Dermed slipper man for fællesvask på skift og mangel af det sæt, der lige mangler, når en af spillere ikke har afleveret det udlånte inden næste kamp.

I sidste weekend havde klubben 13 børnehold med Til Sommerland Sjælland CUP fra årgang 2013-2017. Tilbagemeldinger på tivoli besøget er positive og ikke mindst den store opgave som værten FK Odsherred lagde for dagen med mange værter på diverse opgaver. Børnene var meget trætte efter en varm og solrig dag, da de var hjemme igen.

Flere af børneholdene har afsluttende dag på lørdag hvor de fleste af de tilmeldte hold deltager i DBU medalje stævne i Hundige Boldklub, med de første kampe med start kl. 10.00. Klubben håber at se mange forældre på banerne og cafeen er selvfølgelig åben.

Klubben har indkaldt alle børne- og ungdomstrænere til møde onsdag den 21. juni hvor DBU børneklub ansvarlig kommer forbi og beretter om hvad det kræves som klub for, at blive børneudviklingsklub og i hvilken retning DBUs planer går.

Jeg vil også lige slå et slag for fodboldskolen 2023, hvor der fortsat er pladser ledige. Fodboldskolen kører fra 31. juli til 4. august mellem kl. 9.00-15.00, med bespisning og frugt alle dage af de 80 børn. Se nærmere på klubbens Facebook.

Træningen for børn- og ungdom starter op efter sommerferien mandag den 7. august og jeg går ud fra det enkelte trænerteam, orienterer på deres hold om startdato i august.

Spillere, Frivillige, Trænere, Forældre og ønskes en god sommerferien med en forhåbentlig positiv genopladning i det gode vejr til den nye start om ca. 7. uger.

 

Rigtig god sommer.

 

Med venlig hilsen

 

Jan

 

 

 

 

Luk