Menu

Nyhedsbrev Januar 2022

image
21. januar 2022 kl. 16:08

Godt nytår.

Træningen er godt i gang efter julepausen og mange af de seniorhold, der har holdt pause efter DBU efterårsturneringen, er også på vej tilbage. Der er ligeledes allerede, arrangeret en del træningskampe som optakt til turneringen.

Bestyrelse har valgt at lukke cafeen indtil videre på grund af Covid-19 situationen, men har dog kaffesalg m.v. fra cafeen og ud på svalegangen på 1. sal mandage og onsdage.

Det er inden for den næste måned tid til, at tilmelde hold til DBU forårsturneringen med start i april i 8 mands og 11 mands fodbold samt ønsket niveau. Vi forsøger at arrangere det første træner-/holdledermøde i 2022, hvis der åbnes op igen, inden for den nærmeste måned ellers må information ske pr mail vedr. holdtilmelding. Der tilmeldes bl.a. et nyt 8 mands hold og forventeligt et nyt 11 mands hold i senior.

Den 5. februar har trænerne for drenge årgang 2015 og pigehold årgang 2013 og yngre, arrangeret en træningsturnering med inviterede eksterne klubber. Godt initiativ af trænerne.

Den 16. februar afholdes årets Generalforsamling med et tilbageblik på 2021 med bl.a. rekord tilgang i medlemstallet.

Den 24. februar har ”Fodbold for Hjertet” holdene sammen med DBU arrangeret et såkaldt ”Legends League cup” i klubben, med deltagelse af såvel dame som herrehold fra 60+. Fantastisk initiativ.

 

Med venlig hilsen

 

Jan