Menu

Nyhedsbrev April 2022

image
19. april 2022 kl. 18:27

Nyhedsbrev april 2022

Så blev påsken overstået og DBU turneringen forår, er godt i gang og græsset er langt om længe åbnet for kampe og træning.

Vi har også i år forsøgt at samle mange af klubbens kampe på søndage i 4 såkaldte ”Store Kampdage”. Hvor der afvikles flere kampe end normalt og Cafeen holdes åbnet. Vi håber at se mange på anlægget, hvor hovedekampen typisk vil være senior hold 1.

Allerede onsdag er nye børn piger og drenge indbudt til ”Bold og Leg” i årgangene 2017 til 2019. Det foregår mellem kl. 17.00 og 18.00 og herefter hver onsdag samme tid.

Sammen med Greve Nord og IFS Greve arbejdes der på at gentage Sommersjov for børn og unge fra sidste år. Planlægningen er fortsat i gang og aktiviteten ventes afholdt i første uge af skoleferien.

Klubben har indgået en aftale med sponsoraftale med LK Consulting, der fremover skal sørge for at hente sponsorater til klubben, så vi friholder frivillige kræfter i klubben for det arbejde. LK Consulting har hidtil kun beskæftiget sig med højere rangerende klubber, men syntes vores klub projekt lyder spændende. Det bliver interessant, at følge arbejdet den kommende tid.

I samarbejde med Sporting Lissabon og NF International Academy, er det lykkedes at lave en camp for såvel piger som drenge fra den 5 til den 7. juli, med trænere tilknyttet Sporting Lissabon. Der er fortsat mulighed for at tilmelde med ”Early Bird” rabat frem til den 30. april, herefter er prisen kr. 300 dyrere. Se nærmere på klubbens hjemmeside.

Kontingent kørte før påske og spillere der ikke har betalt, er nu spærret for brug i kampe. Holdkort åbnes igen ca. 24 timer efter betaling er registreret.

I uge 31 fra den 1. til den 5. august gennemføres igen DBU Fodboldskole for alle børn mellem 5-13 år. Indbydelser er på vej til at blive udsendt og udleveres via trænerne.

Alle hold ønskes en god forårssæson.

 

Med venlig hilsen