Menu

Vinderne af Hundige Boldklubs konkurrence ved Greve Sommerfestival er fundet!

image
14. juni 2017 kl. 23:10

Lørdag den 10. juni mødte mellem 1500 og 2000 gæster op til den første udgave af Greve Sommerfestival. Hundige Boldklub var på pletten og deltog med en stand. Blandt de øvrige deltagere var andre sportsforeninger, patientforeninger, kulturforeninger og lokalpolitiske foreninger. Greve Musiske Skole sørgede under hele arrangementet for underholdning fra to scener.

Hundige Boldklub havde medbragt en stor fodbold dartskive som viste sig at være noget af en attraktion, da piger og drenge i alle aldre dagen igennem stod i kø for at afprøve deres skudteknik og få flest mulige point. Vi havde sat fire Get2Sport/Hundige Boldklub trøjer på højkant, som blev udloddet efter lodtrækning.

Vinderne, som har fået direkte besked, er:

Allan, 14 år

Radman, 12 år

Amanda, 9 år

Michala, 6 år

Hundige Boldklubs stand var også repræsenteret af et par kommende spillere fra vores nye fodbold fitness hold for mænd, der starter torsdag den 22. juni kl. 16.30.

Udover at begejstre en masse lokale børn, blev fodbold dartskiven sidst på dagen genstand for en intens dyst mellem Socialdemokratiets Niclas Bekker Poulsen og Venstres Morten Dahlin. Sidstnævnte løb efter hård fight af med sejren.

Alt i alt en succesfuld dag for Hundige Boldklub, som vi håber at kunne gentage i 2018.

 

Luk