Menu

Stor ros til U12 for deres indsats.

image
10. februar 2016 kl. 05:26

U12 har i denne vinter overgået alle vores forventninger, og det er gået op for os som trænere, at der er stor nysgerrighed og interesse også internt i klubben omkring holdet.

 

Udefra modtager vi ligeledes invitationer til kampe mod Elite hold, senest fra Fremad Amager og Hvidovres U12 rk.A hold.

 

Vi startede og sluttede efteråret med at adskillige nøglespillere forlod holdet for at prøve det åbenbart grønnere græs i større klubber, der også havde fået øje på Hundiges Talentudvikling.

Vi besluttede derfor at et rimeligt skøn betød holdet havde række C niveau.

Efter 3 sejre med 10 overskydende mål i DBU Vinterbold, rykkede vi med særlig tilladelse fra KBU til række B, men sejrene med 10 mål er fortsat senest mod Hvidovre(2) med 0-10 på udebane, så overvejelserne går nu på række A i forårs sæsonen og private kampe mod stærke matchende modstandere resten af vinteren.

Opskriften på succes har været forholdsvis enkel, holdet er virkelig homogent med en stærk midtbane og 2 erfarne spilstyrere og samtlige spillere har en trænet kondition hele vinteren.

Ingen dribler for sin egen skyld, men der spilles konstant i trekanter og firkanter, tålmodigt med pludselige eksplosioner.

Alle !!!

markerer mand til mand og tackler kontant når modstanderne har bolden, det betyder Hundige i gennemsnit har boldbesiddelse 70-80% af spilletiden.

Alle !!!

forsvarer og

Alle !!!

angriber på skift.

 

Vi vil rose holdet for den uegennyttige spillestil, her er ingen primadonna nykker og ingen !!! dribler uden der falder en aflevering hurtigt efter.

Alle !!!

Løber for holdet og hinanden også uden bold.

 

Fysisk er holdet helt unikt, vi har løbetrænet og konditionstrænet med bold, og har idag et kondital snit over 50 for alle, enkelte i truppen er helt oppe på 58, ingen er under 48.

 

De modstandere vi indtil dato har mødt har mand for mand teknisk stort set matchet os, men den organiserede spillestil og det taktiske overblik hele holdet har fået, gør den forskel som samlet har betydet en målscore på 93 - 8.

 

Og samtlige spillere har scoret mål undtaget vores sikre yderst kompetente sidste skanse i målet.

 

Som trænere går vores bekymring ved en oprykning på to ting:

1. Holder den stramme organisationen også i superhøjt tempo under pres mod klasse modstandere ?

2. Er det spillerfiskeri fra større lokale og divisions klubber vi har været udsat for det seneste år overstået ?

 

Halvdelen af U12/1 er faktisk U11 aldersmæssigt, og yngste mand er netop fyldt 10 men tackler 3 år ældre modstandere uforfærdet.

 

Drengene har gjort det fantastisk, og den nye kunstbane samt Greve Privatskoles generøse støtte med udlån af indendørs bane til drengene lige ved klubhuset, har betydet uendelig meget. Der stod række C/D på adskillige af de nye 1.holds spiller sidste sæson - nu står der Elite.

Nicolas og Bent

Luk