Menu

Nyhedsbrev August

image
21. august 2021 kl. 16:16

Nyhedsbrev august 2022

DBU efterårsturnering er godt i gang og vi har tilmeldt rekord mange hold til turneringen. Vi har fortsat stor tilgang af nye medlemmer, der er årsagen til de mange tilmeldte hold. Der er i udgangspunktet sat ”sort dommer” på alle kampe, men lige til den kommende weekend har vi måttet rekruttere internt hvor det er muligt, da der er mangel på dommere, der desværre kan fortsætte i efterårets øvrige kampe.

Den 7. juli havde vi en klubdag i samarbejde med Greve Nord ”Sommersjov” hvor der bl.a. blev afviklet Fodboldturnering med fine præmier, der var hoppeborge og andet sjovt samt fællesspisning, hen imod afslutningen. En glimrende arrangement, med tak til Greve Nord for det gode samarbejde.

Fodboldskolen er vel overstået med 80 børn og mere en 90 personer der skulle bespises. Tak til køkken og trænere, der gør det muligt at vi år efter år kan afholde skolen. Tak til vores sponsor Agurkekongen for levering af frugt alle dage og til Johnny og ungdoms brandmændene, for at komme forbi og lægge skum ud for børnenes skyld som de kastede sig rundt i. I år var der mange børn på venteliste og der er kun et råd, og det er at få tilmeldt sig tidligere.

I sidste weekend blev der gennemført et DBU børne- og ungdomstræner kursus i klubben, hvor de fleste børnetrænere var tilmeldt. Målet var at styrke trænere, så de vedvarende kan lave inspirerende træning for børnene og et andet mål var, at trænerne lærer hinanden at kende så man bedst muligt kan hjælpe hinanden.

Onsdag i denne uge havde vi indkaldt alle trænere og holdledere til det første møde i et år. Den lange ventetid skyldtes selvfølgeligt Covid-19 situationen. Et møde med en lang række relevante punkter og  gode indspark fra trænerne hertil. Dejligt at opleve den gode stemning og viljen til at hjælpe hinanden, når de er behov herfor.

Når DBU efterårsturneringen er startet er det så småt, også tid til at kigge på vintertiderne fra uge 43. Med rekord mange hold er det lidt at et puslespil, at få til at gå op, og når vi samtidig skal dele kunstbane med især Greve Fodbold og et par mindre klubber, er det en pæn stor øvelse at få til at gå op. Samtidig er der fortsat Covid-19 center i Hundige Hallen, som er tider vi derfor ikke har i år. Vi orienterer ud i løbet af september om vintertræningstider fra uge 43.

 

Med venlig hilsen

 

Jan